Historien om WERKHAUS

Hos Woodly er vi stolte over, at være forhandler af det tyske kvalitetsmærke WERKHAUS®. De er kendt for deres flotte og kreative opbevaringsløsninger skabt med moderne teknologi, et unikt, patenteret samlesystem og deres bæredygtige ambitioner for firmaet og dets produkter.

Det startede egentlig med at Holger Danneberg drømte om at blive økologisk landmand. Men da han ikke havde penge til at købe sig en gård, begyndte han at samle penge ved at sælge ler-pinde med ”Atomkraft – nej tak” på loppemarkeder. Det er over 30 år siden nu – og i mellemtiden udviklede Holger Dannebergs lille forretning sig til noget helt andet og meget større.

En forretning bygget omkring et samlesystem

I stedet for en farm var Holger Danneberg med til at skabe grundlaget for det, der skulle blive til WERKHAUS®. For en af de næste projekter Holger Danneberg kastede sig over, var at bygge verdens største kalejdoskop af træ. Det var tre meter langt og en meter højt, og sendte ham i Guinness Rekordbog, selv om projektet aldrig blev færdig.

Men projektet første videre til The Kaleidoscope Company, som byggede små saml-selv kalejdoskoper af træ. Til samlingen blev der brugt en helt speciel samleteknik, der gjorde det muligt at samle kalejdoskoperne helt uden brug af værktøj. Samtidig gjorde den lette samlemetode det muligt, at sende kalejdoskoperne ud til kunderne som en helt flad forsendelse.

Samlesystemet blev også centralt for WERKHAUS, som blev startet af Eva Danneberg i 1992. Produktsortimentet spændte fra de føromtalte kalejdoskoper og andet optisk legetøj til forskellige former for arkivsystemer til kontorer over produkter til boligindretning og opbevaringsløsninger og til en lang række forskellige gaveartikler.

Design awards og reduceret emballageforbrug

Samtidig med opstarten af WERKHAUS blev samlesystemet navngivet og patenteret. Systemet hedder WERKHAUS Strecksystem© og fungerer ved hjælp af en not og en gummiring. Noten stikkes ind gennem et hul og låses så med gummiringen. Det giver en solid, holdbar samling, der samtidig er nem at fjerne igen, den dag produktet skal adskilles.

Systemet har vundet flere design awards og udmærker sig ved, at produkterne kræver et minimum af emballage i forbindelse med transporten. Det er med til at gøre WERKHAUS-produkterne mere miljøvenlige og reducere CO2-forbruget til transport.

Firmaets største enkeltordre til dato har nok været de 4000 kalejdoskoper, som blev uddelt til alle gæster og deltagere ved det internationale Melodi Grand Prix i Finland i 2007. Kalejdoskoperne var specialdesignede i samarbejde med Eurovision-ledelsen og nemme at håndtere og uddele på grund af det særlige samlesystem.

Moderne teknologi med miljømæssig hensyntagen

I dag er WERKHAUS vokset til et firma med 170 ansatte. De producerer alle deres produkter i Tyskland og har butikker i flere af de største tyske byer. Produktionen er centreret omkring moderne CAD/CAM-teknologi og digitaltryk, som bliver til flotte, kreative produkter udskåret af træfiberplader. Træet kommer fra træer, som har groet i FSC-certificerede skovbrug, ligesom papir og gummiringe er skabt af genbrugs- og miljøvenlige materialer.

Den effektive produktion er meget energibesparende og strømmen til produktionen købes fra bæredygtige energikilder. Samtidig genanvendes alle afskårne træstykker og savsmuld fra produktionen til opvarmningsformål. Det er yderligere med til at reducere virksomhedens CO2-forbrug og miljømæssige fodaftryk.

Køb WERKHAUS med god samvittighed

Så køber du WERKHAUS-produkter, er du med til at skåne miljøet. Samtidig støtter du en virksomhed, som udviser stor miljømæssig hensyntagen og tager et stort socialt ansvar. 12 % af de virksomhedens 170 medarbejder har et fysisk eller psykisk handicap, ligesom medarbejderne kommer fra 7 forskellige nationaliteter.

Så det er ikke kun på grund af de flotte, farvestrålende og særdeles kreative opbevaringsløsninger, at du skal vælge WERKHAUS’ produkter.

Tjek de mange flotte WERKHAUS-opbevaringsløsninger ud lige her!